May 2011 Archives

Den store ting i dag var folkeafstemingen om ændring af det britiske system for valg til House of Commons, der er det nærmeste, vi kommer Folketinget herovre. Desuden var der over det meste af landet forskellige lokalvalg, og i Wales, Skotland og Nordirland var der desuden valg til deres respektive parlamenter.

Det nuværende valgsystem til House of Commons kaldes First Past the Post. Systemet er enkelt: Hver valgkreds vælger et parlamentsmedlem, og den person, som får flest stemmer i valgkredsen, får pladsen i parlamentet. Hvert parti stiller med en enkelt kandidat per valgkreds.

Systemet er ikke optimalt. Først og fremmest går alle andre stemmer i en valgkreds til spilde: Hvis der eksempelvis er fire kandidater, der får henholdsvis 27, 26, 24 og 23 % af stemmerne, går pladsen til kandidaten med de 27 % af stemmerne - de resterende 73 % af stemmerne ser man bort fra. Desuden kan valgkredse med forskellig størrelse forværre et eventuelt misforhold mellem valgte kandidater og afgivne stemmer.

Før parlamentsvalget for et år siden, var både Labour og Liberal Democrats fortalere for reform af valgsystemet. Labour ønskede Alternative Vote, mens Liberal Democrats i stedet ville have et rent proportionalt system. Conservatives ville til gengæld beholde First Past the Post.

Som en del af grundlaget for etablering af koalitionsregeringen blev det aftalt, at der skulle afholdes en folkeafstemning om valgsystemet Alternative Vote, hvilket blandt andet medførte den interessante situation, at de to partier i regeringen har anbefalet henholdsvis nej og ja i denne folkeafstemning.

Alternative Vote er også baseret på valgkredse med et valgt parlamentsmedlem og en kandidat fra hvert parti. Men i modsætning til First Past the Post kan man som vælger stemmer på lige så mange kandidater, man har lyst til.

I stedet for at sætte krydser, skriver man 1 ud for sin foretrukne kandidat, 2 ud for den næstbedste og så videre. Man kan frit vælge antallet af stemmer - lige fra kun en enkelt til at sætte et tal ud for samtlige kandidater.

Ved stemmeoptællingen starter man med at tælle førstestemmerne for alle kandidater. Hvis en af kandidaterne har fået minimum 50 % af stemmerne, er denne kandidat valg. Hvis ikke, fjerner man den kandidat, der har fået færrest stemmer, og herefter fordeler man andenstemmerne fra denne kandidats førstevælgere mellem de øvrige kandidater. Dette principt fortsætter man, indtil en kandidat har opnået mindst 50 %, hvorefter der er fundet en vinder. Hvis man til sidst kun har en enkelt kandidat, som dog ikke har opnået 50 %, vil denne kandidat stadig være vinder.

Systemet er meget mere komplekst, og optælling af stemmer på manuel vis vil være en meget større opgave. En del fortalere for systemet fejer dette argument af bordet med det modargument, at fremtiden alligevel vil være elektronisk stemmeafgivning, og så er det jo ikke noget problem med ekstra kompleksitet. Personligt håber jeg aldrig, at vi nogen sinde komme til at have elektroniske valg, men det må tiden jo vise ...

Hvis 49 % af vælgerne stemmer på kandidat A som nummer 1, mens 20 % stemmer på kandidat B som nummer 1, kan B stadig vinde - hvis de 31 % med førstestemme på C eller D alle har B som nummer 2, står B pludselig med 51 % af stemmerne og har dermed vundet valgkredsen. Jeg synes ikke, at dette er mere optimalt end First Past the Post.

Et rent proportionalt system ville kræve mere end et parlamentsmedlem per valgkreds - hvilket igen vil betyde markant større valgkredse end i dag. Allerede i dag finder mange vælgere, at de er for langt fra deres parlamentsmedlem, fordi en typisk valgkreds er i omegnen af 90.000 vælgere. Skal der vælges fem fra hver valgkreds, stiger dette tal til 450.000, hvilket ikke vil bringe vælgere og parlamentsmedlemmer tættere på hinanden.

Jo større et land er, jo sværere er det at lave et velfungerende proportionalt system, hvilket også er grunden til, at valget handler om Alternative Vote eller First Past the Post.

Foreløbige exit polls peger på en pæn føring til nej-siden, hvilket vil betyde en bevarelse af First Past the Post, og det er da også det resultat, jeg selv håber på. Desværre har jeg ikke selv kunnet stemme, da EU-borgere ikke har stemmeret ved parlamentsvalg og dermed heller ikke ved folkeafstemning om parlamentsvalg.

Hvis resultatet bliver et nej, betyder det ikke automatisk, at valgsystemet ikke kan ændres - der er trods alt tale om et ja eller nej til Alternative Vote - ikke et valg mellem to systemer. Det er dog relativt sikkert, at uanset udfaldet, vil det betyde Alternative Vote eller First Past the Post i mange år fremover.

Mange kommuner holder ikke kun byrådsvalg hvert femte år - i stedet afholdes valg hvert eller hvert andet år, hvor man så kun udskifter en del af byrådet. Formålet er at sikre en vis kontinuitet i arbejdet, selv om det nok må betragtes som usandsynligt, at samtlige medlemmer af et byråd ikke bliver genvalgt, med mindre de virkelig har gjort i nælderne.

Swindon er en af disse kommuner, og jeg gik derfor lejlighed til at sætte et kryds på en stemmeseddel til byrådsvalget.

Nogle steder har man desuden sognerådsvalg i dag. Der er dog ikke tale om et sogneråd, som man kender det fra Danmark - det minder mere om et lokalråd, men de kaldes sogneråd, fordi de typisk dækker et sogn.

De steder, hvor man har et sogneråd, har dette typisk overtaget ansvaret for en række lokale opgaver, eksempelvis legepladser, parkanlæg, gaderenholdelse og lignende. Dette har de så egne budgetter for, og de får en lille del af kommuneskatten fra borgerne i sognet.

Wales, Skotland og Nordirland har hver især egne parlamenter, der kan træffe egne beslutninger på en række områder - på disse områder har House of Commons derfor ikke noget at skulle have sagt. Det er i øvrigt ikke helt de samme områder, der gælder for de tre lande.

Interessant nok har England ikke selvstyre og eget parlament, så her gælder den lovgivning, som i House of Commons vedtager for hele Storbritannien og Nordirland (også kendt som United Kingdom).

Alle tre lande med eget parlament har afholdt valg til dette land i dag.