Hvad hedder det på jysk?

Når jeg tidligere har mødt udlandsdanskere, der har været væk fra landet i nogle år, har jeg ofte oplevet, at de har haft svært ved at huske danske ord, og at de måske har fået mindre styr på deres danske grammatik. I særligt grelle tilfælde har de måske endda talt dansk med en tydelig accent af sproget i det land, de boede i.

Jeg indrømmer gerne, at jeg i nogle tilfælde fandt det en smule krukket og ærlig talt syntes, at det var lidt for dårligt, at de sådan havde glemt deres danske i større eller mindre grad.

Hvis jeg nogen sinde har ladet dette skinne igennem for nogen, vil jeg hermed gerne udtrykke min uforbeholdne undskyldning. Kan jeg forsvare mig med, at jeg ikke vidste bedre?

Nu har jeg selv boet i udlandet i halvandet år, og lige pludselig har jeg fået en fuld forståelse for disse menneskers situation. Man bliver påvirket af det sprogområde, man opholder sig i til dagligt, og det er nærmest umuligt at undgå, at det påvirker ens modersmål, hvis man ikke bruger det i samme grad som tidligere.

Lærke og jeg taler dansk sammen til dagligt, og jeg kommunikerer meget på dansk i både skrift og tale - men jeg kan tydeligt konstatere udviklingen, der kommer snigende. Når vi snakker om et eller andet, sniger der sig nemt et engelsk ord ind i vores ellers danske ordstrøm. Det kan være, at vi aldrig har brugt ordet i Danmark, måske findes der ikke et tilsvarende dansk ord, eller også er det bare nemmere at bruge det engelske.

Således smider vi vores tomme dåser i vores recycling box, mens det almindelige husholdningsaffald ender i vores wheelie bin. Her kunne vi jo lige så godt sige genbrugskasse og skraldespand (på hjul). Til gengæld kører vi ofte på en dual carriageway, og her er det svært at oversætte til dansk - direkte oversat betyder det »vej med midterrabat«, men dels lyder det tungt, dels ligger det ikke rigtigt i den oversættelse, at der er tale om en vej, hvor man må køre med samme fart som på en motorvej (selv om man gerne må cykle på sådan en vej eller krydse den til fods).

Ofte tænker vi ikke nærmere over at have brugt et engelsk ord, da det forekommer helt naturligt for os begge - andre gange bemærker vi det og prøver så at blive enige om, hvad det hedder på dansk, hvilket ikke altid er helt let.

Hvis jeg for fem år siden var blevet mødt med påstanden om, at jeg en dag ville glemme, hvad en række ord hed på dansk, ville jeg sikkert have brokket mig voldsomt og benægtet det - men nu må jeg jo se virkeligheden i øjnene.

Men når det kommer til stykket, er det så et problem? Det hæmmer i hvert fald på ingen måde kommunikationen mellem Lærke og mig, og kommunikationen med andre her i landet går naturligvis også fint.

På et eller andet niveau ser jeg det som et problem, for jeg ved, at folk i Danmark sandsynligvis vil reagere på samme måde, som jeg gjorde tidligere. Det risikerer at skabe en vis afstand, som jeg egentlig helst vil undgå - men det vil være urimeligt af mig at forvente andet.

Jeg håber derfor, at jeg kan holde mit dansk på noget nær samme niveau som i dag, og jeg tror på, at min daglige kommunikation med Lærke på dansk samt jævnlige kontakt med folk i Danmark kan hjælpe mig til at bevare mit modersmål.