Smart koncept

| No Comments | No TrackBacks
Her forleden opdagede en kollega, at min sekundviser kun flyttede sig hvert tredje sekund, men at den til gengæld flyttede sig tre sekunder ad gangen. Uret gik altså stadig rigtigt - blot noget spøjst. Det viste sig, at det var urets måde at fortælle, at det trængte til nyt batteri. Mit ur til arbejdsbrug var desuden gået helt i stå, så der var brug for et par nye batterier.

Jeg gik derfor til Timpson, der lidt kan sammenlignes med en hæle- og nøglebar - blot har de udvidet konceptet til en række andre ting, herunder reparation af og udskiftning af batterier i ure.

Ekspedienten kiggede på de to ure og sagde, at det ene ville koste £15 og det andet £20, og de kunne være klar cirka 20 minutter senere. Umiddelbart tænke jeg, at det var da lidt dyrt for at skifte batteri i et par ure, men jeg havde ikke rigtigt tid til at prøve at finde en anden forretning (og der er Timpson-forretninger i de fleste butikscentre, så de er altid nemme at finde).

Efter at have indtaget en glimrende milkshake hos Mi-Shake vendte jeg tilbage til forretningen og fik formedelst £35 to ure med friske batterier. Med hvert ur fulgte et kort med urets mærke og serienummer samt dato for batteriskiftet - og pludselig gik det op for mig, at det var en meget rimelig pris, jeg havde betalt.

Kortet var nemlig en livstidsgaranti på batteriet. Når batteriet en gang udløber, kan jeg således bare henvende mig i en hvilken som helst Timpson med uret og kortet, og så skiftes det uden beregning. Og det kan jeg så blive ved med at gøre, så længe uret ellers fungerer. Det er da et godt koncept!

Man kan jo så overveje, hvor fidusen er for Timpson, men det er der næppe nogen tvivl om: Der er næppe mange af deres kunder, der rent faktisk kommer igen for at få skiftet batteriet.

Først og fremmest er der helt sikkert folk, der får smidt kortet væk - eller blot har glemt alt om det, når batteriet igen skal skiftes efter to, tre eller flere år. Og for det andet går de fleste nu om dage med ure, der alligevel ikke holder længere end en enkelt batteriskift - enten fordi de slides op, eller fordi ure for mange er en modeting, der derfor skiftes relativt ofte.

I øvrigt kan man godt vælge batteriskifte uden livstidsgaranti, men det er ikke det, man som standard får oplyst prisen på. For de fleste ure kan garantien betale sig allerede ved næste skifte, mens der for nogle ure skal to skift til, før merprisen er betalt.

Her i huset planlægger vi naturligvis at gemme kortene og tage dem frem, når der næste gang skal skiftes batteri. Så må vi jo se, om vi husker det til den tid ...

No TrackBacks

TrackBack URL: http://blog.fallesen.me.uk/mt-tb.cgi/36

Leave a comment

About this Entry

This page contains a single entry by Jens Fallesen published on November 26, 2009 3:39 PM.

Milkshake was the previous entry in this blog.

Året går på hæld is the next entry in this blog.

Find recent content on the main index or look in the archives to find all content.

Categories

Pages

Powered by Movable Type 4.2-en